Det er så svært at gå med sådan en hemmelighed.
Og gerne vil kunne fortælle det, fortælle hvad man føler..
Men kan ikke, for det er endda blevet en hemmelighed for dig.
Du siger jeg virker hel ligeglad.. Og jeg vil tilstå at det er jeg også lidt. Eller. Hvis jeg var, ville jeg ikke skifte synspunkt på dig, efter du kom sammen med hende.
Jeg siger ikke hej til dig eller noget mere..
Der skal nemlig ikke meget til, og så stopper vi begge med at tage initiativ.
Du spørg om vi kan være venner, og det er jo egentlig det mindste vi kan gøre efter det vi har haft..
Men du må forstå at der er en grund til at jeg ikke siger hej.. Eller for den sags skyld, overhoved kigger på dig.
For når jeg gør det, tænker jeg bare på.. Dengang alt var varmt.. Dengang vi rullede rundt på græsset, og du drillede mig med at røre min mave og jeg sagde grinende at du ikke måtte røre mine deller... Men du så sagde de var søde.
Ingen ville kunne forestille dig sådan.
Nu du holdt om mig og kyssede mig blidt..
Jeg indrømmer det var dejligt.. Vidunderligt.
Men som sagt.. Om vinteren ændre alt sig, og det bliver koldt..
Jeg tilbød at sige hej igen, tage initiativ til venskabet.. Men du mener det er mere end et lille "Hej"
Du har ret.. Man er ikke venner når man bare siger "Hej" til hinanden og ikke andet..
Men det kan ikke blive det varme, lysende hej som det var dengang jeg vidste at du holdt af mig..
Husker den ferie hvor du pludselig ringede for at sige at du savnede mig..
Det kilder i maven.
Men jeg klarer det ikke.
Du så mig græde den dag, du hørte mig.
Jeg har brug for hjælp, og en dirty little secret er ikke hvad jeg behøver...
Du ville aldrig kunne stå frem og sige at du faktisk kan lide mig.. Så.. Stop det..
Stop med også at dukke op i mine drømme..
For du er ikke den jeg behøver længere.. For du har gjort klart at det er slut...
Og jeg vil ikke have det igen..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar