f ck alt.

Nu vil jeg bruge starten på min f cking ulykkelig tid, til at dele min ulykke til de læsere jeg ikke har!

Nu skal i høre. Har ikke set min kæreste i to dage. To f cking crappy dage! skolen har bare været et helved, og savnede ham så meget. Min veninde blev skuffet over mig, hvilket ikke gjorde noget bedre. Mine "venner" bliver ved med at mine mig om mine fejl i min fortid. TAK.
Her igår.. om aftenen. Tilgiver min veninde mig.. jeg elsker hende så meget. Blev så glad. Og så ville jeg leve videre med min fejl og bare glemme den.
Alt blev så f cking godt. Og skulle se min kæreste idag. Den dreng jeg virkelig vil dele mit liv med. Havde det f cking godt sammen med ham. Mine forældre sagde at jeg ikke måtte tage hjem til ham. Men gjorde det alligevel, fordi jeg savnede ham. Og det er ikke det der "ååhh skat, du er mit fucking et og alt, savner diiiig! :*<3 :)" og tusinde andre smileyer.. Det var mere det eneste der kunne gøre mig glad. Få mit liv til at køre igen. Så jeg sagde bare at jeg tog hjem til en veninde. Havde en f cking dejlig dag. Det ender med at tjo, min kæreste og jeg går på café, restuarent, noget, og spiser. Så sødt. Men komme så desværre forsent hjem. Det bekymrede mig ikke så meget. Men dog. Da jeg komme 20 min. forsent hjem, flegner min far fuldstændig. Har GPS'et min mobil. (tak) Og fandt ud af hvor jeg var. Først løg jeg. 2 uger's sturarrest. Så gik han op og tog min mobil og kiggede på MINE SMS'er. (tak igen) Læser hele min kærestes og min samtale. Han giver mig f cking stuarrest indtil 1 januar. Mit liv knækker. Det er nok kun en måned. Men uden min kæreste, uden mine venner.. Uden mit liv. Det er som flere ulykkelige år. Det dræber mig. Han truede med at tracke min mobil, og alt hvad jeg laver på min computer. (TAK! IGEN!)
Det får mig til at græde. For alt det lort min far giver mig! intet privat liv, gider ikke at lytte eller noget. Det gør så ondt. Dengang jeg var lille var min far den bedste. Nu. Får han mig til at græde. Han gør mig bange. Tak far, er du tilfreds? Tilfreds med at din lille datter ikke vil kunne se dig i øjnene igen, men et smil? Du kan få lov til at se min tomhed! Se mit f cking liv du giver mig!
Og nej, min mor kan ikke hjælpe mig. Hun skælder mig ikke ud fordi hun ser hvor knust jeg er. Men Holder istedet foredrag om at det er sådan det er. Siger så mange ting, som ikke er sandt, men kan ikke svare hende igen. Jeg kan ikke tale med hende mere. Ikke efter det jeg hørte, da jeg sagde undskyld sidste uge, efter jeg sagde undskyld. Jeg skuffer min mor. Jeg er f cking født til at være en fejl. Tårende triller ned af min kind. Mine øjne brænder. Alt er ødelagt, alt kan glemmes. Jeg gider ikke mere. Vil så gerne prøve at tænke på alt positivt. Det eneste der er.. Er at min kæreste vil holde fast. Og aldrig give slip. Hvad han fortalte mig, før vi sagde farvel idag, var.. "Min farmor og farfar mødte hinanden da de var på vores alder. De blev sammen, til min farfar døde. Måske er det, det der er ved at ske her."
At få det at vide.. Hans kærlighed gør mig glad.
Ikke engang mine venner kan jeg finde trøst i. I denne her by. Er der 4 personer jeg elsker. Og 1 der er på grænsen til det. Jeg kan bare ikke snakke med dem om det. Skolen giver mig for lidt tid. Det gør virkelig ondt indeni.. Alt er smadret. Kunne smadre min hånd igennem væggen lige nu. Problemet er at jeg er for slap. Smerten - Den hjælper kun. ALT fysisk smerte.. Er bedre end denne psykiske. Det er virkelig ikke det der teenage had til ens forældre "Ej, det er squ da mega nederen! nu er jeg bare mega sure på dem."
Det her er virkelig smerte... Jeg er født til at fejle. Det er det eneste jeg har gjort.