Nej, nej, nej, nej!
Jeg holder ikke nytår med mine forældre! Jeg vil ikke! De skal ikke ødelægge mere!
Mange tænker sikkert at det er mega hyggelig familie hygge og sådan.. Men det er det bare ikke for mig?
Jeg har så for vilderen glædet mig til nytår. Sammen med mine venner, og have det sjovt.
Men The Emo'Joes var nødt til at aflyse.
Elop kom til at aflyse.
Og så, for at rede min dag. Ville jeg holde hos min kæreste.
Men Nej. Der er min farmor endda enig med min far.
Hvis jeg skal holde nytår med min kæreste, er jeg nødt til at sove hos ham.
Og det vil mine forældre OVERHOVED ikke have. Jeg tør ikke engang spørge.
For jeg ved at de siger nej, og de er allerede pissed på mig, så vil faktisk helst undgå at snakke med dem.
Kan ingen forstå hvad det ville betyde for mig? Jeg vil IKKE holde nytår med mine forældre. De holder sikkert ikke engang nytår sammen selvom de er gift.
Jeg NÆGTER at være sammen med dem nytår.
Jeg vil holde nytår med mine venner, eller med min kæreste. Have det sjovt med personer jeg elsker.
Ikke fordi jeg ikke elsker mine forældre, for det gør jeg, men jeg kan bare ikke holde nytår med dem.
Jeg har haft den værste slutning på et år, og har overhoved ikke været glad. December har været et helvede for mig, jul kan også bare rende mig. Det glæder jeg mig ikke engang til.
Jeg har kun glædet mig til nytår, fordi jeg havde håbet så inderligt, at det nye år ville blive bedre. Og jeg ville stoppe med at græde.
Det kan jeg ikke med mine forældre. Jeg har været uvenner med dem hele denne her måned, har skuffet dem så meget. Kan overhoved ikke få en sjov nytår med dem, når jeg sikkert vil sidde og kede mig. Hele aftenen/Natten, whatever.
Så ja nu sidder jeg her og græder igen. Fordi jeg overhoved ikke kan finde noget glæde.
Jo, i mine venner og min kæreste. Men jeg er så bange for at miste min kæreste.
Han må squ da blive træt af at jeg ikke må en skid. Han er jo 2 år ældre. Tænk at han gider mig.. Jeg siger tak for det.
Men jeg er så bange for, at mine forældre skal ødelægge vores forhold. Det gør bare så ondt. De vil overhoved ikke have at jeg er glad eller hvad? De lader mig altid bare græde, og hvis de endelig vil gøre noget ved det, så siger de "Det er jo ikke noget at græde over, lad vær med at være et tudefjæs!"
Jeg har følelser. Jeg er ikke en glad lille pige mer, som ikke har følt indre smerte.
Jeg tænker. Jeg føler. Jeg prøver, at leve.
Men de bringer mig ned.
Det er jo bare så fucking fantastisk.
Og det er også min egen skyld.
Min far prøver at finde flere grunde til at forlænge min stuarrest. Han var ved at give mig 14 uger fordi jeg ikke havde lavet mit tysk.
Min mor har spænderet 800 kroner på mig idag og blev sur over det. Hun kunne bare have sagt nej.
Men når vi så kommer hjem så høre jeg bare min mor, moster og søster sige til min far at jeg har brugt så mange penge og presset min mor til at købe det og blablabla.
Bare fordi jeg misforstod noget med en parfume.
Så jeg lagde mig bare op for at sove. Ville ikke høre på dem mere.
Men det kunne jeg ikke.
Så jeg satte mig her foran computeren for at læse Matthews blog.. Hun stak ligesom af for i nat fordi hun har noget med sin familie hun ikke kan klare mere. Og hun siger ikke hvad det er, for hun ved jeg læser bloggen og hun vil ikke have at jeg skal vide det pga. hun er bange for min reaktion.
Jeg får reaktioner bare af at hun kun har fortalt den til en som hun er vild med, men som får hende ned.
Men jeg gider ikke at skrive om mine reaktioner, for jeg ved det bringer hende mere ned. Skal ikke f cke det for os begge.
Jeg er bare bange. Bange for at min kæreste en da vil forlade mig pga. mine forældre. Faktisk skulle han komme over imorgen, hvis han måtte, men har overhoved ikke snakket med mine forældre, for jeg tør ikke.
Jeg har faktisk virkelig bare lyst til at sove resten af året væk.
Peace out. KJ goes.. something.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar