Mig og mine veninder har det der med, at har man matchende undertøj på, så bliver det bare en god dag. Og altså idag og i mandags havde jeg matchende undertøj på. Dagene har været lidt a helvedes til.
Det startede med at jeg ligesom måtte "skælde" Matthew ud. For var skuffet. Hun havde sovet hos sin eks.. De har ikke snakket siden de slog op for næsten et år siden. og altså, hun cuttede alt kontakt til ham, efter han skubbede til hende så hun faldt ned af en trappe bag hende -.-'
Men var kun skuffet fordi jeg var bekymret.. Men det er ovre nu.
Men ellers har hun været trist fordi hun kom op at skændes med sit crush. Oh my dear.. I hate to see her sad. I love her.
Men i gymnastik, tog hun med? Overraskende nok o.o' For hun har været med.. 2 gange ellers måske, siden hun kom tilbage til skolen xD? Og hun var ikke engang med de to gange.. Men denne gang var hun! oh f ck yeah.. Og vi fik ligesom en sjov time d:
Og så på vej tilbage til skolen (vi dyrker gymnastisk på en anden skole), så er vi sådan.. almost ved skole gården. Og så stiller drengene fra vores årgang sig op på en række, op af muren. Cyklede, så jeg stoppede sådan op fordi deres blikke var underlige og de stod helt tæt ind til uren. Underligt?
Så, så snart jeg kørte forbi, råbte de "AAAAD!" o.o? uhm.. What?
synes det var komisk.. Latterligt, lamt og barnligt. Fattede det ikke helt?
For.. hvad var formålet o.o? Altså haters gonna hate.. Men det der.. Det var fanme lamt! XD
Synes det er så komisk, fordi de plejer godt at kunne lide mig og giver mig så meget opmærksomhed.. Når jeg ikke har kæreste -.-' Og så nu.. Så råber de ad? De kan selv være ad, hvis de er så barnlige at gøre det efter mig, som de har rent efter.. WTF XD!
Men whatever, hvis de får det bedre af det, så lad dem gøre det :) Jeg er jo mega depri i forvejen. Men kun på grund af folk der betyder noget for mig. De betyder ikke rigtig noget.. De fik mig til at grine.
Det gjorde lidt ondt.. Men griner stadig<3
De gjorde det også af Matthew og vores anden veninde.. Men ikke af Charlie xD
Og så i de sidste timer.. laver vi ikke så meget. Går jo ikke i klasse Med Matthew og Charlie.. MEN UH! vandt i binko bango i engelsk<3 Vandt som den første.. oh f ck yeah xD
Efter skole skal man jo hjem fordi man har stuarrest..
Nå man så kommer hjem skriver man med Matthew, for hun var stadig dybt deprimeret pga. hendes crush.. ak... Men så skrev hun en lang besked til ham. Der gik nogle mange minutter og så ringede han.. Hun blev glad<3 Men så havde jeg selv fundet noget lort frem...
For min søster og kæreste hater på hinanden. Det er så afskyeligt og kan ikke holde det ud.. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Føler det er min skyld. Kunne sætte mig ned og græde der.
Jeg var så bange for at miste min kæreste.. Jeg er så glad for ham og holder f cking meget af ham. Men det er bare så svært.. For min familie støtter mig jo ikke i at have en kæreste? Og han troede at jeg prøvede at ødelægge vores forhold.. Døede lidt indeni der. For det er det SIDSTE jeg vil have sker. Jeg kan virkelig ikke klare at miste mere. Og specielt ikke ham. Han giver mig så meget kærlighed og kan ikke give ham ligeså eget tilbage.. Fordi alt andet bringer mig ned. Men vil prøve. For han skal lukkes ind i mit liv, være en del af det. Vil lære at elske ham som han elsker mig.
Sidst skulle der 2 knuste hjerter til at jeg indså at jeg elskede en person..
Anyway. Glem det.
Men min kæreste er amazing.. Hvis jeg nogensinde forlod ham, ville det aldrig være på grund af ham. Vil være hans så meget. Og jeg er det<333 Men det ville ALDRIG være pga. af ham. For han er så fantastisk. :)
Overvejer at brænde min liste der... Måske gør jeg det imorgen? De fleste problemer er ved at gå væk. Ellers er det bare fordi jeg er glad lige nu. Tog mig en lur efter jeg næsten begyndte at græde.. meew. :3
Men kunne også skrive nogen af punkterne ned..
skriver det der står i hæftet (skrev det i mit tysk hæfte)
"LISTE OVER TING DER DEPRIMERE MIG.
- Jeg har været deprimeret i tre uger.
- Jeg kan ikke være "mig selv" nogle steder.
- Ingen forstår mig og mine følelser.
- Min familie forstår mig ikke og kan ikke tage mig seriøst.
- Min familie kan tydelighvis ikke lide min kæreste eller tage vores forhold seriøst.
- Min far er skuffet over mig og bliver ved med at minde mig om det.
- Det får mig til at føle mig som en fejl.
- Min far stoler ikke på mig og spore min mobil og tracker alt jeg har.
- Min far afskære mig fra alle jeg elsker.
- Matthew er deprimeret og jeg bringer hende kun mere ned med mine egne problemer.
- Matthew flytter.
- Har næsten ikke flere tilbage i denne by jeg holder ud når jeg er pissed. Kun 3. Og hvis Matthew flytter, så kun to.
- Jeg er ved at miste min bedste veninde, men kan intet gøre.
- Jeg er bange for at miste mere.
- Jeg føler mig som et svin fordi jeg ikke kan give så meget som min kæreste giver mig.
- Jeg er bange for at miste min kæreste fordi jeg er bange for følelsen af et tomrum. Som han fylder ud med sin kærlighed.
- Jeg blander den virkelig verden sammen med den virtuelle.
- Jeg plejede at flygte til den virtuelle verden. Det kan jeg ikke mere.
- Jeg sårede en fra den virtuelle verden. Han var min escape, men jeg dummede mig.
- Jeg fik noget meget sårende at vide af en fra den virtuelle verden som jeg har skrevet med i 4 år og som jeg ser op til.
- Jeg er begyndt at tage andres meninger til mig. Det gør ondt.
- Jeg kan se frem til at græde længe endnu og jeg tror på at de fleste ville være bedre tjent uden mig.
Jeg tør ikke at sige mere, er bange for at miste flere. Siger kun dumme ting fordi jeg ikke tænker mig om før jeg taler.
Matthew har det af helvedes til og vil ikke se hende trist. Men hun flytter og det kan jeg ikke acceptere. Hende og Charlie er de eneste udover min bedste veninde jeg kan holde ud når jeg er pissed.
Min andre venner skal ikke tro at de betyder mindre. Men elsker heller ikke mange her.
Alle mine næreste bor andre steder og ser dem ikke så tit fordi min far vil holde øje med mig.
Og når Matthew også flytter.. så bukker jeg under. Det er ikke nok at hun kun kan være der over mobil, for jeg risikere hele tiden at miste den.
Jeg fejler sipmelthed for meget.
Man siger det er teenageproblemer alle går igennem og det plejede jeg også være optimistisk og sige, men det kan jeg ikke tro mere og alle med mindre problemer burde være f cking glade for livet.
Jeg får for meget kærlighed, mere end fra min kæreste og vil ikke have det og kan ikke holde det ud.
Min eneste escape var en dreng fra den virtuelle verden. Men han begyndte at kunne lide mig, hvilket jeg afslår.
Men det tog hårdt på ham for han plejer ikke at have kontakt til mennesker omkring sig. Jeg er nok den eneste efter hans bedste ven døde.
Kan ikke flygte mere, kan kun sidde og se min verden blive ødelagt af migselv.
EN ULYKKE KOMME SJÆLENDT ALENE, MEN HVEM KAN TAGE SÅ MEGET LORT PÅ EN GANG?
Når jeg prøver at snakke med folk, er jeg nødt til at stoppe diskutionen fordi jeg ikke vil høre på dem, da de bringer mig mere ned. De siger at det er fordi jeg ved de har ret. Sandheden er at de ikke aner en skid.
Folk spørg kun hvorfor jeg er trist for at have noget læse stof. Noget spændning. De hjælper ikke, de vil bare have noget at sladre om.
Alt fysisk smerte er bedre end denne psykiske.
Min far finder flere grunde til at skælde mig ud og siger hele tiden at han vil forlænge min stuarrest.
Jeg kan ikke koncentrere mig fysisk når jeg ikke har det godt psykisk.
Får aldrig sagt det jeg vil sige. Det gør det svære for folk at forstå alvoren i det jeg siger.
Ville ønske at folk bare kunne følte det jeg følte. Så ville de kunne forstå mig."
Ja.. Virker meget selvoptaget... Men tænker virkelig sådan når jeg er trist. Mhhhh. Men ak!
Vil være positiv. Og de fleste af disse ting har ordnet sig. Nu er det kun min familie.
Så bræner nok listen..
Min kæreste synes jeg er bedst. Jeg skal bare lukke ham ind og lade ham hjælpe. Så har han fået noget bedre.
Jeg er så glad for hans støtte, skal bare lære at tage imod den.
Jeg har ikke mange jeg elsker, men dem jeg har er nok. For deres venskaber og kærlighed betyder meget. Altså venne kærlighed ing? Udover min kæreste.. Der er det ikke kun venne kærlighed!
Denne blog blev ret lang.. Vil læse Matthews, men tror ikke hun har skrevet ):
Men anyway!
Peace out, KJ goes wild.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar