God damn!

Jeg.. Er bare så irriteret..

Som om du ikke er min tid værd?!
Hvor mange gange skal jeg sige at jeg fucking elsker dig, elsker at se på dig, og være sammen med dig!
Alligevel tvivler du stadig.
Og så er det vigtigere. Nøøøj.

Jeg fucking elsker dig,
Men bare fordi jeg ikke magter den f cking kulde..
Så tvivler du..

Behøver jeg så at sige, alt det jeg prøver at få dig til at indse? At du er en dejlig person?
For du tvivler stadig?

//Is my help ever enough?
Is my friendship ever enough?
Is my love ever enough?
Am i ever good enough?//

Du siger det første gang jeg har såret dig.. Pga.. Jeg IKKE vil ud.. Derfor?...