Og tja.. Hvad sker der så?
De er på det her punkt hvor jeg ikke kan lide min far.. Faktisk næsten er bange for ham... For hans reaktioner er fuckd up og det samme er hans konsekvenser. Kan han ikke være skide ligeglad med om jeg snakker i telefon med nogle, hvis det alligevel ikke forstyre ham?
Og jeg har endda ferie.. Jesus..
Jeg ved bare han er mega sur og gør det som han plejer. 'hacker min mobil og ser hvad jeg laver' og så retsage en hver lille sms jeg har for at finde 'ulovligheder' og så give mig stuarrest.
Og bare ødelægge alt. For sådan er han........
Sådan er han fanme. Ødelægger alt. Gør ALT for at jeg har det elendigt.
Tak for lort daddy.
Og så er jeg så uheldig at jeg skal bo sammen med ham uden min mor i seks uger...
Know what I've got for you on daddys day?
..not a single fuck!
Jeg bliver virkelig sur over min far på dette punkt.. Hader det...
Det derfor jeg ikke kan holde ud når mine venner vil snakke om mine forældre... Kan kræft edeme komme med så meget negativt lort om dem, og det gør mig det dårlig... Det minder mig bare om hvor misserabelt de egentlig kan gøre det for mig... Virkelig.
Hvis i virkelig læser min blog.. Så husker i vel 'december glæden'?
Nej?
Nemlig. For der var ingen glæde i den lorte måned.
Bliver virkelig negativ på dette punkt...
Vil i høre hvad jeg kan komme på om min far lige i dette humør?
Han er fucking ond.
Han stalker. Hacker og tracker alt hvad jeg har.
Presser mig. Til højere karaktere og sådan.
Jeg får sjælendt komplimenter fra ham. Man høre mere negativt.
Jeg tror virkelig han nyder at give mig stuarrest.. Og så gøre mig sur og så bare grine af mig...
For han tager mig aldrig seriøst.
Ved fanme ikke hvad der er galt med den mand.
Enhver bevægelse jeg laver er direkte forkert.
Skal bare straffes og kan få lov til at græde, ih ja... Det kommer fra manden der var ens bedste ven engang...
Og stod altid bag min far. Var altid fars pige.
Far var bedre end mor.
Men ved i hvad?
Det har satme ændret sig.
Kan bedre lide min mor. Ja hun har et pisse irriterende og højt temperament..
Men hun kan også være pisse sød. Og forstående.. Og give mig mere chance end min far..
Nej hun støtter mig ikke meget, og presser mig også lidt med karaktere...
Men har man forældre som mine, så ville man kunne forstå det.
Hvis mine forældre blev skildt ville jeg klart bo hos min mor.
Min far har altid troet og tror stadig at jeg vil bo hos ham.
Men husker at sidst da de skændtes.. Og min far uden videre sagde at mig og min søster var på hans side.. Mod min mor.. Gik jeg straight ind og sagde han fanme skulle blande os uden om, for hvad ved han om det... Måske ville jeg stå bag ham for tre år siden, men har fanme fået nok.
Kan egentlig godt forstå nu hvorfor jeg meldte dem til kommunen... Det hjalp lidt til at starte med...
Men der var de forkerte problemer der blev sat på, så man valgte bare at sætte mine forældre i par terapi og mig til psykolog... Slap heldighvis for det alligevel.
Mange har ellers gerne villet snakke med min far, fordi de ikke synes det er iorden at han er sådan.
Men jeg kender min far.
Han ville gøre livet endnu mere surt for mig, hvis han høre alt det jeg har sagt, fra en anden.
'for hvad fanden rager det dem'
Tag dig sammen mand.
Du gør mig dårlig.
Når mine venner snakker om dig, får jeg dårlig smag i munden.
For hey, du snakker jo ikke kun dårligt om mig? Også om dem, ikke sandt?
Du har givet mig mad, huslig og forsøget mig... Du har givet mig liv.
Men i med den viden jeg har, ved jeg at du gør det surt og andre har det bedre.
I tænker nok 'hvorfor så ikke bare skride når du alligevel brokker dig så meget?'
Haha. Det er skam ikke så let!
For nogle gange.. Så kan man fanme bare ikke hvad man vil... Hvis man ikke har magten til det.
Ikke er ligeglad med alt.
Og så.. Frygter at komme tilbage.
Jeg har jo også ting at være glad for. Derfor skrider jeg ikke.
Men hvis mine forældre bare var skildt og jeg var fri for hele tiden at høre på ham...
Tror squ ikke det ville tage så hårdt på mig.
Published with Blogger-droid v2.0.4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar