Weakness...

Når jeg er alene..
Uden folk der forstår mig...

Og jeg kigger på dig... Spørger jeg bare migselv. "Kan jeg ikke bare komme væk nu?"

Jeg har næsten ikke lyst til at være her uden dig...

Jeg er blevet så bange.. Svag?
Lige i øjeblikket høre jeg ikke andet end.. At jeg er svag.
Jeg kan ikke sige til migselv jeg ikke er.

Det har taget virkelig hårdt på mig.

Og ikke kun det...
Der kom noget, der næsten fik mig til at glemme den smerte... Men den kom tilbage og hver nat når jeg skal sove.. Hver morgen når jeg vågner.. Får jeg lyst til at græde.
For jeg føler mig så tryghedssøgende...
Og så alligevel ikke.
Jeg vil finde tryghed.. Men jeg fandt det kun i dig...

Det... Gør stadig så ondt.

Det føltes bare som farvel.

For jeg kan snart ikke mere.
Jeg vil bare gerne væk...







Indtil jeg er i selskab med andre.. Det eneste jeg har tilbage.. Mine venner.
Min familie.
Hvilken?

Når jeg er i selskab med mine venner, kan jeg smile.. Men du kan komme ind i mine tanker...
Og så mister jeg lysten til næsten alt...

Det er så svært for mig at indse det.
Men hvem kunne også regne med jeg ville have det godt efter?

Men at jeg ikke engang kan havde det okay..


Vil ikke være hjemme.
Har heller intet sted jeg kan kalde "hjem" mere.

Jeg har brugt det meste af min tid ude...

Jeg lærte kun at elske dig som min kærlighed...
Og det må jeg lade vær med... Jeg vil bare ikke indse det..
Jeg vil jo elske dig..
Men når det ej er gengældt, og vi ikke kan være sammen.. Dræber det mig næsten..
Det kom så bag på mig.. Når jeg troede vi havde det så godt,

Og nu sidder jeg så tilbage her.
Det føles bare som farvel.
Du lovede vi ville ses igen..
Men er du nu sikker?

Vil erne se dig, ingen tvivl...
Men kærlighed vil altid ligge langt bag ens sind.

Det var 2 måneder.
2 måneder jeg aldrig glemmer.
Jeg aldrig får igen.
Kun... kun to måneder...

Og enden gik så smertefuldt....
Efterfølgerne..

Men alt skal nok gå.
Det er det sådan set nødt til.

Ville bare ønske... Det var mere.. End to måneder....
Vel viden det ville ende en dag....
Men to måneder......


Her til slut vil jeg bare gerne sige.. At jeg har folk der lytter til mig.. Folk der reder mig.
Jeg er bare ked af at de skal være mine psykologer i dette...