I always just wanted safety and joy.
At være glad og føle sig tryg, er en vigtig ting for mig og noget som jeg altid har ønsket mig.
Men også ting jeg er bange for ikke at føle i fremtiden.
Jeg har næsten altid fået følt mit hovede med løgn, frygt og ulykke.
At skulle fortælle sin 'historie' til en sagsbehandler, og derefter så få bekræftet at man er mildt sagt fucked up.
pga. de ting omkring mig. Ikke migselv.
Første gang giver jeg ikke migselv skylden, og tror på det.
Jeg kunne starte en masse sætninger med "Det var jo ikke min skyld at'
Men undlader det.
For det bedste.
Well.
I'm on my road again.
Flyttet igen, fordi det er ment at det er bedst for mig.
Der er åbenbart mange ting der skal bearbejdes i mit hovede.
Det er sjovt.
For lidt over en måned siden, var jeg i min gode forstand, jeg troede alt var lykkeligt.
Var sikker.
Men det blev vist, at jeg tog fejl.
For lige pludselig... Rablede alt bare.
Og jeg fik den forestilling.. Jeg var bare ikke god nok?
Men jeg vil sige jeg har det bedre nu.
Men at meget er ødelagt inde i mig, som der bliver fortalt.
Gud? Jeg håber ikke det er for meget at spørge om...
Men må jeg ikke føle glæde længere en anden gang?
Jeg vil nemlig gerne prøve at leve mig ind i det...
Og hvis det så skal tages fra mig igen..
Vil du så ikke lade der være et sted, hvor alt er fint?
Hvor jeg kan komme hen, uden at tænke på bekymringer?
Vil du ikke.. Give mig et sted jeg er tryg?
Det eneste du laver er også at brokke dig over til lille ensomme forfærdelige ulykkelige liv altså? Du skubber mennesker væk omkring dig som virkelig holder af dig..Men du er ligeglad fordi at i alt sin sorg er dig selv stadig det eneste du tænker på..Take a step back from the mirror so you can se what damage you do on others darling..
SvarSlet