Når de personer.. Som egentlig burde stå dig tættest, få dig til at føle dig tryggest.. "Forlader" dig, på det tidspunkt hvor alt er værst, og de ved det også selv.
De ved selv at de er fyldt med løgne overfor sigselv.
Men ignorerer dem, og lever videre som var der intet hent.
Men har stadig dårlig smag i munden over de hændelser?
De forstår ikke at de begår flere fejl. Eller gør de?
Undgår at vise dem måske...
De burde da vide, hvilken smerte de påføre rundt omkring, Hvilke bekymringer, hvilke sorger?
Du holdt ikke hvad du lovede.
Og i begge kører dobbeltmoralsk videre.
Bliver vores stemmer ikke hørt?
Eller venter i på at høre det om nogle år, fra efternøgleren?
I kan da høre det tydeligt nu.
Fra alle omkring jer.
Jeg har aldrig følt mig mere svigtet.....
Aldrig.
Man siger venner kommer og går.
Men Familien skulle være der for evigt?
Og altid støtte en?
Løgn og latin!
I flere år er man blever fyldt med løgne, fået bildt ting ind.
Hvordan har i det nu, hvor vi er store nok til at finde ud af det hele?
Og der bliver lovet guld og grønne skove!
"Vi tager aldrig på ferie uden jer igen!"
bliver der sagt, og nogle uger efter, lader i ét barn være alene... Bare fordi jeg ikke bor hjemme?
Kan i ikke se, at der er en grund til det?
Hvis i så gerne vil have os, hvorfor fanden så ikke arbejde på at få os tilbage istedet for at tage på en fucking ferie! Det eneste sted hvor i føler jeg konge og dronning!
Nogle gange.. Håber jeg på at Karma rammer jer en dag.
I flere år har min søster og jeg, været tilskuer til jer.
Været jeres f cking psykologer, og skulle hørt på alt det pis i siger om hinanden!
Ved i overhoved. Hvordan det er?
Skulle vi nogensinde forestille at være en familie?
Hvorfor valgte i at starte en?
For at give dem lidt i nogle år, og så glemme alt om "sammenholdet".
Svigte en...
I er jo meget bedre mennesker hvert for sig...
Hvorfor.. så lade endnu en få en byrde på sig?
I år har jeg gået og skælnet med hvem jeg skulle holde med. For i har altid bragt det værste frem i hinanden. Altid "bestukket" os for at få os på jeres "side".
Brugt os i diskussioner for at ramme den anden.
Jeg væmmes ved det.
Hver gang i har været nævnt, har jeg altid været på grænsen til at græde.
Jeg føler mig.. så svigtet.
#TheUnbornWillSuffer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar