Hvor kan man egentlig bare savne en.. En at have det sjovt med, imens man deler kærligheden. Savner en at føle med.. En der vil kysse mig så det bare kilder gennem hele kroppen!
Det lyder sødt ikke sandt?
Men hvor er det egentlig forfærdeligt.. Det ender næsten altid i smerter.
Jeg sad lige og tænkte på min Eks... Og tja... Jeg græd ikke denne gang, men jeg føler mig ikke i stand til at kunne møde ham igen. Jeg gider ikke.. Kan ikke tage det der skete. Jeg kan ikke kapere det.
Men ak.
Hvorfor udsætter jeg mig også for det? Jeg ved jo selv at det er mig der bliver droppet. Jeg ved jo godt at det ikke vare evigt og smertefrit.
Og jeg ved jeg ikke er i stand til at smile over hvad det gjorde ved mig, før det er forbi.
Jeg savner de søde følelser... Ville måske bare ønske noget specielt med en, men måske ikke helt officielt...
Det skete engang halvt faktisk. Det endte smertefrit, for det var så uforpligtende, så det alligevel var ret let at glide sådan fra hinanden.
Jeg savner måske alt det søde og kærlige... Men i sidste ende, så screw it.
Har ikke brug for en der kan såre den del af mig så let og hurtigt.
Har brug for mine venner og migselv. Har brug for at jeg ikke udsætter migselv for alt mulig lort i sådan en hast.
Har bare brug for at chille med dem jeg er sikre med.
Ak ja... Nu jeg squ træt. Peace out party people. Det efterårsferie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar